Topical Island: Eftermiddage hvor vi deler og lærer sammen
Topical Island er en række eftermiddags-sessioner hvor vi inviterer eksterne eksperter til at tale om forskellige emner. Kom og vær med, det er gratis!
Vi er nysgerrige efter at dele projekter, interesser og ekspertise. Forskellige perspektiver og evner giver os mulighed for at dyrke vores nysgerrighed og blive klogere.
Vil du holdes opdateret på vores næste Topical Island? Skriv dig op her – så sender vi en mail ud, når vi har noget i kalenderen
Topical Island #4:
Vi skal gøre noget — men hvordan skaber vi en bæredygtig forvandling?
Hvornår? 3. Maj 2023 Hvor? Walk Agency, Balticagade 9, 8000 Aarhus
Vi sørger for drikkevarer og snacks Det er gratis!
Tidligere Topical Islands:
Topical Island #3 – Marts 2023:
Hvad er design thinking? Og hvordan kan man designe sig til den gode løsning?
Jakob Nørregaard, Velux
Om hvor, hvad og hvordan design thinking (stadig) kan være et redskab til at strukturere, undersøge og afklare; strategi, forretningsmodel, produkter, services og markedsføring. Jakob har været engageret i design og innovation i mere end 20 år. Med afsæt i arkitektfaget som industriel designer har Jakob været omkring forskellige afkroge af faget – hele tiden drevet af en ambition om at gøre en positiv forskel.
Mette Mikkelsen, Designskolen Kolding
Design thinking er kun den halve sandhed. Det er ikke nok at TÆNKE som en designer – man er også nødt til at GØRE som en designer. Om hvordan man arbejder med design thinking og design doing og hvad man kan bruge det til.
Mette Mikkelsen er designer og har siden 1990 arbejdet med design og innovation i private og offentlige sammenhænge. Hun har været leder af design- og innovationsprojekter i ind- og udland.
Mette er adjungeret professor ved Designskolen i Kolding, udvalgsmedlem i Statens Kunstfond og medlem af Designrådet. Hun er forfatter til 'Med andre øjne – om service, design og servicedesign’, som er skrevet i samarbejde med Søren Bechman.
Mikkel Bech, Emento
Om hvad service-design er og hvordan det kan bruges til at udvikle og skabe en bedre forretning? Om hvordan de i Emento hjælper sundhedsvæsenet til at tænke patient-rejsen på en helt ny måde og hvorfor det altid er vigtigt at designe til økosystemer.
Topical Island #2 – Januar 2023:
Hvordan skaber man en organisation der er værd at brænde for?
Kristian Krog, Maltfabrikken
Om Maltfabrikkens transformation.
Maltfabrikken i Ebeltoft er ikke blot transformationen af en kulturhistorisk bygning – det er transformationen af et samfund. En insider-historie om en bevægelse der er vokset nedefra, en historiefortælling og en kommunikation der er udviklet i fællesskab og en dagligdag hvor store ambitioner og tårnhøje drømme skal omsættes til praksis. Hvor meget kan tilsiges strategi og hvor meget held? Og findes der overhovedet held og uheld når drømme skal realiseres?.
Signe Hollensen, Kredsløb
Om Kredsløbs transformation fra et affaldshåndtering og fjernvarme-afdelingerne i Aarhus Kommune til et kommunalt ejet selskab. Hvordan har det nye navn været med til accelerere de strategiske forandringer for Kredsløb, så det bliver muligt at opnå mere grøn omstilling.
Signe Hollensen er ansvarlig for kunderejsen, kundeoplevelsen og den eksterne kommunikation for det østjyske forsyningsselskab Kredsløb, der har 400.000 kunder i Østjylland. Signe er også ansvarlig for branding og har i den forbindelse haft ansvaret for at skabe et nyt brand og identitet, da Kredsløb i 2020 blev udskilt som en virksomhed fra Aarhus Kommune.
Mads Lønnerup, Supplement
Om hvordan strategi bliver omsat til konkret adfærd i dagligdagen. Ledere og medarbejdere er gode til at tale strategi, sætte mål og se hinanden i øjnene på strategidage, men det betyder ikke, at de ser i samme retning i dagligdagen. Og det kan skabe friktion.
Mads Lønnerup har arbejdet som konsulent og undervist siden 2007, hvor han med skæve vinkler, gejst og entusiasme har arbejdet med samarbejde, etik, ledelse, kommunikation, trivsel, læring og konflikthåndtering.
Topical Island #1 – November 2022:
Hvordan skaber museerne formidling, der er i trit med publikums adfærd og behov?
Wencke Maderbacher, Moesgaard Museum
Om glædens rolle i museumsundervisningen
Johanna Quatmann, Walk Agency
Om udvikling af nøglebudskaber og aktivering
Martin Rauff-Nielsen, Baaring Stories
Om leg som grundlag for formidling
Er du nysgerrig på at vide mere om tidligere emner?
Tak fordi du kiggede forbi! Hvis du har lyst til at holde dig opdateret på vores arbejde, kan du følge os på Instagram og LinkedIn. Slå på tråden hvis du vil vide mere. Vi giver gerne en kaffe.