NaturBornholm

Digital design, Illustrationer, Infografik, Interaktiv design, Konceptudvikling, Motion design, Udstillingsdesign, Visuel formidling

Kunde: NaturBornholm
Hvornår: 2024
‘Vores fantastiske sol’ er et interaktivt formidlingsmodul, der udfolder solens vilde kræfter og er koblet til oplevelsescentret NaturBornholms energioptimeringsinitiativ samt generel viden om solceller og solens potentiale som energikilde i den grønne omstilling. I tæt samarbejde med museet har vi skabt et formidlingskoncept, disponeret indhold og designet, animeret samt programmeret et naturvidenskabligt udtryk, der med sansligt abstrakte flader og illustrationer inviterer de besøgende til selv at gå på opdagelse.

Oplevelsescentret NaturBornholm byder gennem tekst, billeder, planter, dyr, bjergarter og aktiviteter på oplevelser og viden om den unikke bornholmske geologi og natur, samt om energi og miljø.

Med formidlingsmodulet tilføjer NaturBornholm på en simpel måde relevant og tidssvarende formidling om solen som vedvarende energikilde og solcellers omdannelse af solens stråler til elektricitet til museets eksisterende udstillinger. Det digitale format gør det lettere at præsentere kompleksiteten i solens påvirkning af alt omkring os på en letforståelig måde, ved hjælp af blandt andet animationer.

Vi har skabt formidlingskonceptet, designet, animeret og programmeret den digitale oplevelse, der med museets målgruppe for øje fortæller, hvordan solens stråler påvirker alt lige fra planternes fotosyntese til myrernes måde at varme deres myrebo op på. Vi har skabt et udtryk, der er både naturvidenskabligt og sanseligt abstrakt på samme tid, og som formidler kompleks naturfaglig viden på en måde, så alle kan være med.

Web_Still-01

Walk Agency
Design, der sætter spor

Tak fordi du kiggede forbi!
Hvis du har lyst til at holde dig opdateret på vores arbejde, kan du følge os på Instagram og LinkedIn.
Slå på tråden hvis du vil vide mere. Vi giver gerne en kaffe.

Walk.Agency / Balticagade 9 / 8000 Aarhus C / Denmark / VAT 37839639

Walk.Agency / Balticagade 9 / 8000 Aarhus C / Denmark / VAT 37839639

Whistleblower ordning