Baltic Energy Island

Ikon design, Infografik, Digitalt design, Visuel formidling, Illustrationer, Konceptudvikling, Motion design, Rumligt design, Visuel identitet, Wayfinding og skiltning

Kunde: Baltic Energy Island, Energinet
Hvornår: 2023
Samarbejde: Udstillingsarkitektur og koncept Kumulus. 


I 2030 bliver Bornholm forvandlet til verdens første energiø. I den anledning har vi etableret udstillingen ‘Energy Island’ i de arkitektoniske lokaler i Rønne Gamle Elværk. Vi har designet udstillingen, der udfolder projektets ambitioner, formidler viden om teknologierne, og faciliterer samtaler om fremtidens energisystem.
BEI1
BEI2

Danmarks solskinsø Bornholm forvandles i 2030 til den grønne hub i Østersøen. Etableringen af havvindmølleparker på tre gigawatt skal være med til at innovere det globale energisystem og levere grøn energi til Danmark, Sverige og Tyskland via Bornholm.

Energiøer etableres typisk langt ude på havet som et ‘kystnært miljø’, hvor vindene er kraftigere, og hvor der er plads til store omformeranlæg, der transformerer vindmøllernes strøm fra vekselstrøm til jævnstrøm, som kan transporteres i kabler over lange afstande. På Bornholm er energiøen selve Bornholm, hvor der etableres et anlæg til at omforme strømmen og sende den videre.

Sammen med energiøen i Nordsøen kommer Baltic Energy Island til at spille en central rolle i omstillingen til et bæredygtigt samfund. I den anledning har vi faciliteret udviklingen og etableringen af udstillingen ‘Energy Island’, hvortil vi har udviklet et komplet udstillingskoncept, produceret indhold og designet formidlingen, der blandt andet består af grafisk formidling af indhold på skærme, rumlig formidling og video.

Udstillingen er skabt med det formål at samle delegationer fra energisektoren, politikere, virksomheder og forskere, og gennem formidling af historien om energiøen og perspektiver på den grønne omstilling at facilitere samtaler om fremtidens energisystem.

BEI3
BEI4
BEI5
BEI6
BEI7

Walk Agency
Design, der sætter spor

Tak fordi du kiggede forbi!
Hvis du har lyst til at holde dig opdateret på vores arbejde, kan du følge os på Instagram og LinkedIn.
Slå på tråden hvis du vil vide mere. Vi giver gerne en kaffe.

Walk.Agency / Balticagade 9 / 8000 Aarhus C / Denmark / VAT 37839639

Walk.Agency / Balticagade 9 / 8000 Aarhus C / Denmark / VAT 37839639

Whistleblower ordning