Kredsløb

Brand personlighed og kernefortælling, Brand positionering og strategi, Facilitering og workshop, Ikon design, Illustrationer, Konceptudvikling, Kvalitative indsigter, Logo, Motion design, Navneudvikling, Visuel identitet
Kunde: Kredsløb
Hvornår: 2021
Samarbejde: Manyone
Fra ukendt kommunal forvaltning til fuldgyldig virksomhed. Vi samlede både ledelse, medarbejdere og interessenter, da AffaldVarme Aarhus skulle redefineres og repositioneres. Og vi fik indkredset dét, det hele handler om, nemlig Kredsløb. At gøre brugerne mere bevidste om ressourcer og genanvendelse – på en enkel og folkelig måde.
01_skraldebil
02_bygning

Kredsløb kom til os på et skelsættende tidspunkt i sin forretning: AffaldVarme Aarhus skulle udskilles fra Aarhus Kommune som en selvstændig virksomhed og der var behov for en designguide og identitet, for AffaldVarme Aarhus kunne ikke længere bruge Aarhus Kommunes logo og visuelle identitet.

Undervejs blev det tydeligt, at der var brug for en helt ny position for Kredsløb og et nyt navn, fordi ambitionerne om at være et fyrtårn i det østjyske forsyningsunivers ikke kunne rummes i det gamle navn. Gennem et tæt samarbejde mellem AffaldVarme Aarhus, Manyone og Walk Agency udviklede vi en brandfortælling, nyt navn og en visuel identitet, der afspejler Kredsløbs formål og vision om at gøre kunderne mere bevidste og bæredygtige. Kredsløbs identitet er endt med et udtryk, som er folkeligt, og med en skarp, enkel og stærk fortælling om hvordan varme og energi løber i et kredskøb og om at holde materialer i kredsløb så længe som muligt.

Med udgangspunkt i Kredsløbs egne grundige indsigter faciliterede vi en proces, som definerede deres brandstrategi, som senere dannede grundlaget for deres visuelle identitet. Processen var vigtig – ikke kun for at repositionere virksomheden, men også for at samle alle medarbejdere og interessenter om én samlende kernefortælling.

"Walk Agency var gode til at forstå os, vores arv, kultur og vores indre drivkræfter. De stillede spørgsmål og dykkede virkelig ned i, hvad vi er og står for. Dette fundament brugte de som rettesnor gennem hele forløbet, når Walk Agency rådgav os om de beslutninger, som bliver vigtige for os de kommende mange år."

– Signe Hollensen, marketingchef, Kredsløb.

04_skraldemaend
Kredsloeb_10
Kredsloeb_09

Vi skulle også finde det perfekte navn, som kunne rumme både visioner, værdier og fortælling. Navneprocessen foregik i tæt samarbejde med ledelse og bestyrelse. Mere end tusinde navne har været i spil, men til sidst faldt valget på Kredsløb fordi det er enkelt, letforståeligt og også rent visuelt kan illustrere værdierne bag. 

Strategien blev også udrullet i tagline, visuelt univers, logotype og en animeret identitetsmarkør i form af en lille grøn prik, der understreger genanvendelighedspointen og de cirkulære aspekter i Kredsløbs arbejde med ressourcer.

"Designet er meget gennemtænkt og holdbart. Det kan let overføres til mange forskellige systemer og kanaler og gør vores interne arbejde effektivt."

– Signe Hollensen, marketingchef, Kredsløb.

Kredsloeb_11
Kredsloeb_12

Walk Agency
Design, der sætter spor

Tak fordi du kiggede forbi!
Hvis du har lyst til at holde dig opdateret på vores arbejde, kan du følge os på Instagram og LinkedIn.
Slå på tråden hvis du vil vide mere. Vi giver gerne en kaffe.

Walk.Agency / Balticagade 9 / 8000 Aarhus C / Denmark / VAT 37839639

Walk.Agency / Balticagade 9 / 8000 Aarhus C / Denmark / VAT 37839639

Whistleblower ordning