New year – new name

Vi har brugt den seneste tid til at skærpe vores fokus og forholde os nysgerrigt til hvad der driver butikken - svaret er klart: vi vil skabe kultur omkring brands, og sætte brands i bevægelse.

I den forbindelse har vi smidt alle bolde i luften og valgt at skifte navn til walk.agency. Fundamentet i butikken er det samme - men vi har længe haft et ønske om, at understrege vores solide og ligefremme tilgang til design. Derfor har vi søgt et navn der er enkelt at stave, som er handlingsanvisende - og som rummer det der allervigtigst for os: at skabe bevægelse, udvikling og fremdrift.

Med walk.agency udvider vi vores fokus, og vil bruge vores viden og erfaring til fremadrettet at skabe stærke koblinger mellem flere kommercielle brands og kulturen - til begges fordel.

Vi arbejder i øjeblikket med nogle af de helt store nye satsninger i det danske kultur- og oplevelseslandskab: Naturkraft i Ringkøbing og Maltfabrikken i Ebeltoft. Komplekse, spændende og ambitiøse opgaver som konstant kræver, at vi rykker os og tænker nyt - vi ønsker at bruge vores erfaringer med oplevelses-Danmark i nye kombinationer med brands fra andre industrier.